- muligheder frem for begrænsninger

Estrids historie

Begyndelsen

Estrids Pleje startes af Estrid Kammerdahl i 1999, der efter 25 års arbejde som hjemmehjælper beslutter sig for at uddanne sig til Social- og sundhedshjælper. Estrids vision er at gøre en forskel for de ældre medborgere, dette med nærhed og empati samt at sætte borgeren i centrum.

Straks efter at have startet Estrids Pleje godkendes hun som leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp til borgerne i Gribskov Kommune, efterfølgende godkendes virksomheden også i Halsnæs og Frederikssund kommuner til personlig pleje og praktisk hjælp. Virksomheden godkendes derudover også til at udføre hjemmeservice, hvilket vil sige, at borgerne har mulighed for mod betaling at tilkøbe sig forskellige ydelser.

 

 

Baggrundshistorie om stifter Estrid Kammerdahl

I 2009 får Estrid konstateret kræft i sin ene nyre, hun bliver herefter opereret og sat i dialyse, hendes livsglæde viser sig ved en fightervilje af stål og troen på at det nok skal gå. Sygdommen tager dog en ondartet retning i September 2010, hvor Estrid får konstateret kræft i lunger, lever og nyrer. Estrids kamp mod kræften slipper op d. 7 November 2010, hvor hun stille sover ind. Estrids Pleje videreføres af søskendeparret Katrine og Kenneth, samt Kenneth's hustru Gitte, virksomheden drives videre i den ånd som Estrid startede virksomheden med i 1999, dette er med nærhed og empati samt at sætte borgeren i centrum.